Generelle betingelser for Min Jul

1. Sådan fungerer dit køb

Som deltager på julekurset ”Min Jul” får du et digitalt julekursus med Annette von Einem til en værdi af 295 kr. Du kan tilgå dit julekursus, så snart du har tilmeldt dig og betalt, og tage kurset, når det passer dig frem til 25.12.2018.
Der er tale om en engangsbetaling og et afgrænset kursusforløb, som varer til slutningen af julen 2018 (25.12.2018). Du har dog adgang til alt online materiale frem til 1. januar 2018 med din profil.
Der er ikke tale om et løbende abonnement.
Tilbuddet gælder i Grønland, Færøerne og udlandet. Vi forbeholder os retten til at godkende hver bestilling. Er du under 18 år, skal vi have en skriftlig bestilling med forældres/værges underskrift.
Når du har købt kurset gælder fortrydelsesretten med visse forbehold, som beskrevet under ”fortrydelsesret”.

2. Betaling

Der er tale om en engangsbetaling, som opkræves, når du tilmelder dig forløbet ”Min Jul”. Du kan betale med Dankort og Mastercard, og vi tager forbehold for eventuel opkrævning af gebyr. Manglende brug af julekurset fritager ikke for betaling.
Prisen for forløbet ”Min Jul” dækker udelukkende adgang til det digitale julekursus og tilhørende guider og e-magasiner. Yderligere omkostninger, du måtte blive påført i forbindelse med dit køb, som eksempel tilkøb af materialer, dækkes ikke.

3. Medlemsbetingelser

Som en del af dit køb og deltagelse i forløbet ”Min Jul”, vil du modtage service-meddelelser via. elektronisk post (herunder e-mail, sms og beskeder på sociale medier) fra du har tilmeldt dig kurset og frem til slutningen af året 2018.
Du vil maksimalt modtage tre servicemeddelelser pr. uge med information om nyt indhold, mulighed for at spørge eksperten, samt relevante artikler og videoer.

4. Fortrydelsesret

Du kan efter forbrugeraftaleloven uden begrundelse fortryde den indgåede aftale inden for 14 dage. Dog bortfalder fortrydelsesretten, når du er begyndt at tage kurset. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du har tilmeldt dig kurset. Ønsker du at fortryde aftalen, skal du underrette os herom. Du kan f.eks. fortryde den indgåede aftale ved at skrive til os på [email protected] Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse inden fristen er udløbet.
Hvis du vil have kvittering for at du har fortrudt rettidigt, kan du sende et brev anbefalet til Kundeservice, postboks 413, 0900 København C, og opbevare postkvitteringen.
Du kan kun fortryde købet, hvis du ikke allerede er gået i gang med at tage kurset, som du får adgang til, så snart du har tilmeldt og betalt for kurset.

Hvis du udøver din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger vi har modtaget fra dig vedr. dette køb. Tilbagebetalingen vil ske uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om, at du vil fortryde den indgåede aftale.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget bekræftelse om, at du ikke er påbegyndt kurset.

5. Behandling af persondata

Personoplysninger, som afgives i forbindelse med oprettelse af abonnement, behandles i henhold til vores persondatapolitik, som du kan læse på www.bonnierpublications.com/privatlivspolitik

6. Ændringer af personoplysninger

Ændring af din e-mail, samt annullering, gøres nemmest ved at skrive til os på [email protected] Ændring af e-mail bedes meddelt os hurtigst muligt. Har du ikke oplyst en korrekt email ved tilmelding, frasiger vi os ansvaret for at du modtager julekurset rettidigt.

7. Ophavsret

Alt indhold, herunder artikler, videoer og ekstra-materiale, tilhører Benjamin Media A/S og må udelukkende benyttes til privat brug. Det er forbudt at kopiere/reproducere, udlåne, sælge, udsende, distribuere eller på anden måde overføre tjenestens indhold uden skriftligt samtykke fra rettighedshaver til indholdet. Ved brud på ovenstående kan rettighedshaver gøre sin ret gældende, herunder nedlægge forbud og kræve erstatning for eventuelle krænkelser.

8. Ændring af tjenesten

Benjamin Media og BO BEDRE forbeholder sig retten til løbende og uden varsel at ændre indholdet i "Min Jul", herunder at tilføje eller fjerne artikler, dokumentarer og indhold, der tidligere har været tilgængeligt, hvis nødvendigt.

9. Kontakt

Du kan kontakte os via www.benjamin.dk eller telefonisk mandag-torsdag kl. 9-16 eller fredag kl. 9-14.30, hvis du ønsker personlig betjening. Du kan også ringe til vores automatiske døgnservice uden for åbningstiden.

Benjamin Media A/S
CVR-nr.: 25796829

en del af Bonnier Publications International AS

CVR-nr.: 977041066